Fase 2: Individuel refleksionsøvelse
Vi vil nu gå mere i dybden, med spørgsmål der kan være gode at stille sig selv, for at mærke sine egne behov og ønsker i et parforhold.
Her skal du identificere, om der er områder, hvor du føler dig i tvivl, og i så fald, hvorfor.
Sæt gerne en dag eller to af till denne øvelse, hvor du over tid vender tilbage, til at svare på de samme spørgsmål. Så vil du opdage at erindringer og svar kommer lettere frem.
Denne øvelse skal du lave alene, og du kan stille dig selv følgende spørgsmål:
Identificer mønstret
Hvad oplever jeg, typisk kan få mig til at tøve med at være helt ærlig, åben og ægte over for min nye partner?
Er der situationer fra tidligere forhold, som jeg er bange for at gentage? Hvad kan jeg gøre anderledes for at undgå dette?
Er der kvaliteter i mig selv, som jeg er bange for at vise frem for min partner?
Mangler jeg noget fra min partner, for at jeg kan føle mig tryg og åben?
Er jeg bekymret for fremtiden for vores forhold?
Er jeg i tvivl om hvor meget min partner elsker mig?
Her bliver du opmærksom på, hvilke mønstre du kan opleve.
Bliv konkret
Hvornår synes jeg helt konkret, at det er sket? I hvilke konkrete eksempler, har jeg en oplevelse af, at det er svært at vise åbenhed i samværet med min partner?
Hvilke konkrete situationer, har fået mig til at føle tvivl omkring vores forhold?
Hvad skal der til, for at jeg ikke blokerer, men godt kan være åben, ærlig, ægte?
Her bliver du opmærksom på, hvornår disse mønstre optræder.
Mærk dine egne behov
Hvilke behov dækker disse mønstre over? Hvilke længsler og behov får jeg ikke opfyldt? Hvordan mærkes det i kroppen eller min energi, når det sker?
Her bliver du opmærksom på, hvilke behov der ligger gemt bag din adfærd.
Sig det højt
Nu har du et billede af, hvad der sker for dig. Du skal nu vurdere, hvad der giver mening at sige højt til din partner, og hvornår det giver mest mening, at vende med andre nære relationer.
Tænkt godt over, hvad det vil være godt for din partner at vide om dig, for at kunne forstå og støtte dig i samværet. Det er dit ansvar at fortælle, hvad din partner kan gøre, som kunne være hjælpsomt i situationen. Undgå at denne skal kunne gætte sig til, hvorfor du eksempelvis trækker dig eller bliver vred.