Samtaleguide der åbner jer op, når I skal lære hinanden at kende
Her får du forslag til gode spørgsmål du kan stille et nyt bekendtskab, når I har den første række af møder, der skal afgøre om relationen skal blive intim, dybere og langvarig - eller ej.
Er dette et menneske du er tiltrukket af, og deler i livsværdier eller ej?
Hvilken baggrund kommer personen ind i dit liv med, og hvor åben og ærlig er personen parat til at være?
Første skridt- blød start
Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv?
Og hvad er vigtigt for dig i dit privatliv, for at du har det godt?
Har der været en oplevelse i dit liv, som har gjort særligt indtryk, måske været livsændrende?
Hvilke mennesker beundrer du?
Hvad kan gøre dig glad i din hverdag?
Hvornår føler du dig mest fri?
Næste skidt- her går du tættere på
Hvornår har du det bedst sammen med andre?
Hvad giver det dig at bruge tid for dig selv?
Hvad giver det dig at være i et kærlighedsforhold?
Hvordan viser du at du holder af din partner?
Hvad lægger du mærke til i andres parforhold du gerne selv vil opnå?
Et skridt - mod en afgørelse
Der er ikke en formel for, hvornår den ene eller begge, er klar til at tage det skridt at vælge hinanden til som partnere- for I kan være klar på forskellige tidspunkter. Det behøver ikke handle om dig, hvis du oplever tilbageholdenhed: det kan være negative erfaringer med tidligere forhold der er på spil, usikkerhed om hvad man har at bidrage med til et forhold, eller at man er en tøvende person der har brug for meget refleksionstid osv.
Men på et tidspunkt i den første fase, skal I have samtalen: ”skal vi bruge mere tid sammen?”
Hvis du oplever at I begge en engagerede og lyttende når I mødes, så er det et godt tegn på, at I er ved at være klar til den samtale.
Inden du begynder samtalen om fremtiden kan du overveje at forudsige samtalen:
Inden vi mødes næste gang, vil jeg tænke igennem hvad jeg oplever vores møder betyder for mig. Måske har du lyst til at gøre det samme?
Når I har selve samtalen, kan du overveje at sige ord som:
Vi har set hinanden XX gange nu, og det jeg oplever er positivt når vi mødes er…..
Jeg vil gerne se mere til dig i fremtiden, fordi…….
Og følg op med:
Kan du mærke, om du er klar til at tage stilling til, om vi skal fortsætte med at bruge tid sammen?
Hvis svaret her er undvigende eller tvetydigt kunne du sige følgende:
Betyder det at du har brug for mere tid alene til at tænke over det, så vil jeg foreslå at vi taler om det igen XXX. Eller betyder det at du ønsker at stoppe nu?
Hvis du får et nej
Det er meget menneskeligt og helt normalt, at vi får aktiveret svære følelser, hvis vi oplever os vraget. Det betyder for mange at vi mister lysten til at være åbne, ærlige og ægte, fordi vi føler os sårbare, og afsløret, når vi er den der står alene tilbage med lysten til at fortsætte relationen.
Prøv alligevel at kommunikere, hvad dine positive følelser ved at lære den anden at kende har været. Det vil ofte blive opfattet som en styrke, at du vover at vise hvem du er og hvad du vil - også når du bliver afvist. Det vil give dig pondus, hvis du føler dig lille i situationen.
Så hvis personen har behandlet dig fair og ordentligt, så husk at takke for den tid I har haft sammen, og give de bedste ønsker for fremtiden, selvom du kan føle sig skuffet og vred. Måske kommer der et tidspunkt hvor I passer bedre sammen, eller du kommer selv frem til med tiden, at det heller ikke var det rette match for dig, og at det dermed var den rigtige beslutning, selvom det ikke var din egen.