Igangværende Lektion
Kursus indhold
Kursusindhold

Fase 2: Fik du fat i Jette Simon´s pointer?

tegning Fik du fat i det vigtigste Jette Simon

Udvikling af et nyt forhold

  • Hvad skal der til for at blive bedre til at håndtere udfordringer i et nyt forhold? Det er vigtigt at anerkende når vore ord og handlinger kan ramme den anden. Sig højt hvilken effekt din partners opførsel har på dig. Vær klar over, at selvom det kan være ubehageligt, så er det mest respektfuldt at være ærlig, tydelig og klar, også om det der er svært at sige.

  • Vov at spørge ind til hvordan du selv virker på din partner, og sig undskyld og ret op, hvis du kommer til at ramme på en negativ måde.

  • Når du mærker, at du bliver usikker på forholdet, skal du mærke efter, hvor usikkerheden kommer fra. Er du i tvivl om hvorvidt din partner holder af dig? Er det noget din partner siger eller gør, der ’’trigger’’ dig, og er det svært for dig at italesætte? Oplever du at jeres værdier ikke stemmer overens, eller at I har forskellige intime behov?

  • I må hver især tage stilling til, om I kan fortsætte i relationen, eller om I må melde ud, at I ikke er klar til at tage det næste skridt i forholdet.

  • Hvad kendetegner et nyt sundt kærlighedsforhold? Det gør meningsfulde samtaler, fælles værdier, at man kan have det sjovt sammen, er nysgerrig på hinanden, tager fælles initiativer, og evner at sige højt, hvad man værdsætter hos hinanden

  • Udvikling af et nyt forhold handler om at: opbygge et venskab, være klar til at forpligte sig til hinanden, og vise medfølelse med sig selv og den anden, for hvor udfordrende det kan være, at gå ind i et nyt forhold.