Igangværende Lektion
Kursus indhold

4 Små øvelser med stor effekt

shutterstock_743858932

De følgende 4 opgaver er spørgsmål, I kan stille jer selv og tale med hinanden om med jævne mellemrum for at sikre jer, at I ”holder kursen”. Det kan være, at det med tiden bliver naturligt for jer at tale sammen på denne måde og at det kan være en hyggelig og uformel snak I tager over opvasken om aftenen, i bilen eller noget helt tredje. På den måde behøver det at investere tid og energi i parforholdet ikke være noget stift og opstillet, men blot noget I gør løbende som en naturlig del af jeres kommunikation. Måske kan I sætte tid af en gang om måneden til denne samtale indtil det bliver naturligt for jer at gøre løbende?

Opgave 1: Er der lige nu nogle faresignaler under opsejling i jeres parforhold, ekkoer af ømme punkter eller bekymringer? Hvad vil lindre og berolige dig og stoppe udviklingen af en negativ cyklus under opsejling. Kan du dele dette med din partner?

Opgave 2: Kan du identificere små positive øjeblikke i jeres parforhold? De kan vœre meget små. De tœller med, blot de berører dit hjerte og bringer et smil frem på dine lœber. Kender din partner også til disse øjeblikke? Fortœl ham eller hende om dem.

Opgave 3: Kan du udpege et øjeblik i jeres parforhold ,hvor det bevœgede sig op på et andet plan, eller du eller din partner turde løbe risikoen og blive mere åben og imødekommende? Hvordan skete det?

Opgave 4: Hvilken lille ting kan du gøre hver dag, som kan få din partner til at føle, at du har lyst til at “vœre der” sammen med ham eller hende? Spørg din partner om, hvilken indflydelse dette vil have på jeres forhold?