indgangen til at forstå, hvilke behov og længsler der gemmer sig bag den vrede, vi måske aldrig har fået udtrykt på en måde så partneren kan forstå os, fortæller Jette Simon. Hvis Anna  havde sænket tempoet, så kunne hun have registreret frygten i sig selv, og dermed have haft andre handlemuligheder. Vi har både følelser og følelser om vore følelser: såsom angst for hvad der vil ske hvis jeg viser min ked - af -det –hed. Anna udtrykker sin frygt således: Hvis jeg viser mine dybere følelser, vil Peter sikkert se mig som svag -  måske bliver situationen også meget værre, og jeg mister mig selv. Hele Annas nervesystem husker at denne type situationer skal håndteres ud fra frygt.

Vi arbejder med et begreb der hedder ARE=  awailable, responsive, engaged. På dansk = tilstede, lydhør og engageret. Hvis din oplevelse er at din partner ikke kan levere det, så vil dit nervesystem reagere med protest . Brændstoffet til de negative mønstre er når sårbarheden overfor det vi mangler ikke kan udtrykkes, og så bliver vi dominerende kontrollerende og kritiserende. Når vi skaber konflikt, er det et udtryk for at det føles faretruende at udtrykke vores behov og længsler. Det der skal til for at vi kan skabe kontakt, er at mærke at vi har kontakt til den anden og betydning for den anden.

” Det er ikke din partner der er fjenden. Det er det negative mønster I skaber sammen der er fjenden.

I langt de fleste forhold hvor parterne trigger hinandens følelser, sker der det at den ene trækker sig og den anden er opsøgende. Bag den vrede og kritik der kommer frem hos den opsøgende,  gemmer sig ofte en følelse af forladthed eller følelsen af at være ligegyldig. Den anden part ser kun vreden og kritikken og forsvarer sig ved at trække sig. Og bag det at trække sig ligger følelsen af utilstrækkelighed og angsten for at blive afvist. Der kan dog også være andre reaktionsmønstre: i ca. 20% af tilfældene vil begge parter gå til angreb mod hinanden eller begge vil trække sig .

Peter kommer ind ad døren og nikker hurtigt til Anna som med det samme spørger ivrigt til hans dag. Han vender sig bort fra hende, og ser på sin mobil mens han mumler ”Den er gået godt nok.” Anne taler videre men han svarer hende ikke. Anna svarer intenst ”Gider du ikke godt svare mig?” Peter kigger op og siger ”Rolig, rolig nu.” ”Du skal ikke sige rolig til

mig” udbryder Anna med lynende øjne. Peter fryser ved køkkenbordet og det registrerer Anna som derfor husker at komme ned i gear, og hun siger: ” Jeg ved godt jeg virker vred på ydersiden, men på indersiden bliver jeg ked af det, for jeg har savnet dig i dag, og vil bare gerne have dit nærvær.” Annas ord og rolige stemme, får Peter til at bløde op, og han siger ”Jeg har bare brug for at lande. Hvad siger du til at mødes inde i sofaen om 20 min?”

Det der sker her fortæller Jette Simon, er at Peter og Anna kommer hinanden i møde i en situation der før skabte afstand og konflikt. Mange kvinder tror at vi virker svage når vi bliver bløde overfor vores partner, men det kræver faktisk mod og styrke at vise sin blødhed. Når Anna med blød stemme kan sige: På indersiden er jeg så urolig, men på ydersiden ved jeg godt jeg virker meget vred. Når jeg kritiserer dig, så er det fordi jeg ikke ved hvordan jeg skal finde ind til dig.. og Peter kan sige På ydersiden trækker jeg mig, men på indersiden bakser jeg med om jeg er god nok, så opstår der en forståelse og empati der påvirker parret til at nå hinanden og opfylde hinandens behov. Men man skal have god hjælp fra terapeuten for at turde sige det højt, fordi ens frygt aktiveres af konflikt. Vejen mod reparation af den konfliktfyldte relation, viser sig når den der har været vred og uforsonlig bliver blødere, mens den der trækker sig begynder at lukke den anden ind og give udtryk for frygt og behov. 

- Vi kan have svært ved at se hvordan vi selv skaber vore oplevelser, og trigger negative reaktioner hos den anden. Vi kan gennem EFT opleve at negative mønstre i vores relation er noget vi skaber sammen, og at vi også kan stå sammen mod den negative cyklus som fastholder os i smerte og frustration. Det smertefulde glemmer vi aldrig, men vi kan blive et team som par, så vi ikke sidde alene med vores smerte. Det er svært at danse tæt uden at træde hinanden over tæerne, men vi kan lære at reagere på en måde, så vi bliver ved med at være tæt i dansen når det sker.

Det kan være svært at få sin partner til at turde arbejde med sårbarhed, smerte og at skulle ændre de velkendte mønstre. Det der overbeviser, er at man selv er villig til at se på sig selv, fordi den anden betyder så meget for en. Og at man gennem terapien kan genskabe passion, lidenskab og erotik når der er en tryg tilknytning. En relation til de mest betydningsfulde mennesker i vores liv kører aldrig bare. Der sker et markant skift, når parterne kan arbejde med og rumme negative emotioner. Det betyder at de kan forstå dem og finde meningsfulde måder at håndtere emotioner på. Læringen er at den negative cyklus er fjenden – det er ikke den

anden part der er fjenden – og det gør en forskel i en konfliktsituation. Det betyder også at de er i stand til at mærke at der ofte gemmer sig ensomhed og længslen efter kontakt bag en fjendtlig respons fra den der forfølger, og en følelse af afvisning eller håbløshed under den apati partneren kan opleve hos den der trækker sig.

Parterne er godt på vej, når de begynder at reparere gamle skader som utroskab og anden form for svigt. Smertelige oplevelser hvor det følelsesmæssige ekko er en barriere for at man kan genfinde nærhed og en stærk tilknytning til hinanden. Utroskab for mænd er ofte en vej ud af ensomhed, og et udtryk for at man mangler anerkendelse. En følelse af at man ikke betyder noget. Den eneste vej ud bliver utroskab, som en måde at mærke sig selv - og det betyder ikke at manden ikke elsker sin kone. Mens utroskab for kvinder er mere faretruende for ægteskabet , fordi kvinder knytter sig mere emotionelt tidligere end mange mænd gør, og derfor oftere oplever en stærk tilknytning og forelskelse i det utro forhold. Når vi som manden - der bliver utro trods at han elsker sin kone - har et negativt selvbilllede, føler vi os værdiløse. Og det påvirker både os selv og vores partner.  Men når vi tør være i nærvær med hinanden omkring vores sårbarhed – så sker der en reparation af de følelser der har været smertefulde.

” Emotioner er vores biologis måde at hjælpe os med at få indsigt i, hvad det er vi har brug for.

Hvis man ikke har fået bearbejdet sårbare oplevelser, er det svært at få startet en anden samtale end den man plejer at have med partneren. Man kan ikke bare have tillid til at nye kommunikationsmetoder bare kan integreres, hvis ikke man har bearbejdet de sårbarheder. Når vi har lært EFT så ændrer selvbilledet sig : jeg får mere tillid til at jeg er værd at elske, at jeg er god nok og at jeg kan give udtryk for mine behov.  Jeg kan hengive mig til min partner, i troen på at min partner er med mig når jeg har mest brug for det.

Gevinsten er at hvis du virkelig kan mærke dig selv, har du mere tilgang til hvad det er du længes efter. Oplevelsen af at være i en tryg kontakt er lig med oplevelsen af frihed. Tryghed er afgørende for vores

velbefindende. De mennesker der har mest selvværd er karakteristeret ved at turde vove sårbarheden. Se sårbarheden som en enorm styrke- den giver mere selvværd, bedre sexliv, du føler dig mere fri og du klarer dig bedre i verden lover Jette Simon som er begejstret for den nye EFT metode. Troen på at relationen går i stykker når vi har for intense konflikter, erstattes af troen på at vi kan være trygt tilstede i relationen når konflikter opstår. Vi kan ikke kan og skal ikke undgå konflikter, for det kommer som en del af at være i en betydningsfuld relation – men vi kan lære at være i, håndtere og reparere konflikter på en ny måde, så de ikke længere giver ødelæggende smerte.  EFT handler om at kunne reparere konflikter så indholdet af konflikten ikke længere giver smerte. Bag enhver konflikt gemmer sig dybe behov og længsler, derfor kan vi bruge konflikter til at bringe mere forståelse og indsigt både i os selv og i vores nære relationer.